Klubbens historie
Begyndelsen
I februar 1985 samledes, i et mødelokale på Aalborg station, en halv snes jernbaneinteresserede mennesker med henblik på at danne en modeljernbaneklub med det nordjyske som forbillede.
På det tidspunkt var der ikke ret dansk modeltog at købe i butikkerne så selvbyg var eneste vej, hvis modelanlægget skulle have et nordjysk afsæt.
Og her kommer så modeltog i skala 1:45, spor-0, ind som en oplagt mulighed idet der ved bygningen af modeltog var mange flere muligheder for at få detaljer med på modellerne end hvis skala 1:87 var blevet valgt.
Med til historien hører også, at der indtil ca. 1973 var en spor-0 klub i Aalborg, AMJK, og nogle af mødedeltagerne havde haft sin gang i den hedengangne klub.
Initiativtagerne til mødet havde forud for mødet haft en snak med DSB´s daværende områdechef om muligheden for at finde et egnet lokale på stationen i Aalborg.
Et par større loftsrum blev på det tidspunkt anvist som en mulighed, men man skulle lige vente til en planlagt tagrenovering var blevet gennemført før den påtænkte klub kunne rykke ind.
Med dette tilsagn i baghovedet blev klubben dannet. For ikke at blive opfattet som en videreførelse af den gamle klub blev den nye klub kaldt Aalborg Model jernbane, AbMJ.
Et sæt vedtægter blev hurtigt sat sammen, og man begyndte regelmæssigt at samles enten i mødelokalet på stationen, eller i veteranbanens, Limfjordsbanen, lokaler på Forchhammersvej.
Man samledes dels om udveksling af tips og ideer ved modelbygning, dels blev adskillelige oplæg til sporplaner for loftslokalerne drøftet og der blev snakket en hel del om, hvordan man skulle gribe opgaven an når nu tagrenoveringen forhåbentlig snart var gennemført.
Riihimäkivej
Efterhånden som tiden gik og tagrenoveringen blev udsat flere gange begyndte klubben at se sig om efter et andet egnet lokale.
På det tidspunkt havde Danmarks Tekniske Museum etableret en afdeling på Riihimäkivej i Aalborg og en henvendelse hertil blev fulgt op af et tilsagn om at vi kunne bygge et anlæg i et separat baglokale.
Eneste betingelse var at anlægget skulle være tilgængeligt for publikum i museets åbningstid.
En sporplan blev hurtigt besluttet og bag en glasfacade blev et punkt til punkt anlæg begyndt opbygget. Via et par sporskiftegrupper kunne anlægget også virke som en rundbane og publikum kunne via et møntindkast få en togstamme til at befare dette spæde anlæg.
Publikum tog hurtigt det nye anlæg til sig, og mange besøgte jævnligt museet for at se, hvor langt man nu var kommet. Og de kroner der blev puttet i møntindkastet var en god hjælp til anskaffelsen af diverse materialer.
Der var god gang i byggeriet og snart var alle anlægsborde på plads og relativt kort tid efter kunne vi køre fra endestation til endestation, i hovedsporet vel at bemærke.
Succesen gik imidlertid en af museets store bidragsydere til hovedet idet han mente at fokus fra publikums side nu var blevet fjernet fra hans gamle skibsradioer til fordel for en modelbane og vi skulle ud af bygningen for ellers ville han trække sit bidrag ud af museet.
Vi fik 3 måneder til at pakke samme i!
(Relativt kort tid efter lukkede museet og samlingerne blev kørt til Helsingør, hvor de vist nok stadig samler støv i magasinerne)
Klubben var nu husvild. Men med god støtte af veteranbanen kunne vi atter få lov at samles regelmæssigt i deres lokaler for at holde humøret højt. Og vi fik til og med lov til at opmagasinere vort grej i en stor lukke godsvogn ejet af Limfjordsbanen.
Tornhøjvej
I vor søgen efter egnet lokale kom vi vidt omkring. Men det var som om at, hver gang vi havde fundet en mulighed, så var der en eller anden betingelse vi ikke rigtigt kunne leve med.
Men endelig var lokalet der.
Et sikringsrum under en skole skulle indrettes som magasin for diverse skolegrej, men der var et areal i overskud, ca. 120 m2, og det kunne vi så få lov til at benytte.
Der gik det meste af en vinter med at opsætte skillevægge, male og gøre rummene klar, og så kunne vi rykke ind!
Vi havde i ventetiden endevendt mange muligheder og lavet adskillelige sporplaner. Til slut efter et par justeringer blev vi enige og arbejdet med opbygningen af anlægget kunne gå i gang.
Grundideen var, at tet faste anlæg skulle være typisk fra perioden 1960 - 1980, og det rullende materiel skulle være passende hertil.
Den vedtagne sporplan blev efterhånden omdøbt til en "bordplan" fordi vi hele tiden har været åbne for ændringer og tilføjelser.
Vi har stadigvæk holdt fast i at have et afsæt i det nordjyske. Lokalernes størrelse taget i betragtning kan vi ikke lave eksakte modeller af nordjyske stationer, men lokaliteten er fastholdt i modeller af nordjyske stationsbygninger, posthuse med mere.
Vi har opbygget en privatbane der går fra Aabybro via Østerild og Jerup til Frederikshavn, og en statsbane der går fra Frederikshavn via Ellidshøj og Aalborg til Hobro.
Hobro er eneste station uden bygninger idet det er en skjult sporrist til opstilling af togstammer.
Privatbanens fortsatte eksistens er berettiget af transport af skoleelever til og fra skolerne i Frederikshavn samt af transporter til og fra et slagteri. Det giver ikke banen den bedste økonomi, hvorfor det rullende materiel er en lidt rodet skrab sammen af brugt materiel anskaffet fra andre eksisterende eller nedlagte baner i landsdelen.
Statsbanen overgår som i virkeligheden fra dobbeltspor til enkeltspor i Aalborg og banen befares af både lokaltog og fjerntog. Og det gælder både gods og persontransporten.
Lokalerne på Tornhøjvej har været rammen om klubbens virke i de næste godt 20 år. Anlægget blev heldigvis, hverken helt eller halvt færdige, selv om næsten alle klubbens medlemmer møder op klubaften efter klubaften. I 2015 fik vi desværre besked på, at vi ikke længere kunne benytte lokalerne idet bygningen skulle rives ned for at give plads til et nyt plejehjem.
Filstedvej
Ved årsskiftet 2015/2016 fik vi overdraget nøglerne til lokalerne under Filstedvejens Skole. Her opbygger vi et anlæg baseret på de samme tanker som lå til grund for anlægget på Tornhøjvej.
Tornhøjvej 27. november 1989