Ideerne bag anlæggets opbygning

Modelbanen som AbMJ bygger på, er små udsnit af både DSB-baner og privatbaner i Nordjylland, omsat til skala 1:45. Strækningerne er sat sammen på en sådan måde, at det stadigvæk danner en helhed.

Vi vil med modelbaneanlægget lægge vægt på at gengive driften af jernbaner, så tæt på virkeligheden som det nu en gang kan lade sig gøre.

Derfor ser vor del af "Nordjylland" således ud:

         
Fra en skjult station, kaldet Hobro, syd for Aalborg går der en dobbeltsporet hovedbane til Aalborg. Fra Aalborg, som er anlæggets store station udgår der en enkeltsporet sidebane via Ellidshøj til Frederikshavn.
I Frederikshavn er der mulighed for at skifte til privatbanen der via Strandby og Østerild når Aabybro.

Ved at opdele anlægget som vi har gjort, kan vi sagtens gennemføre en køreplan uden at alle er til stede, vi kan simpelt hen vælge hvilken del vi vil køre på.           Er vi få kan vi bruge privatbanen, er vi lidt flere kan vi bruge sidebanen. Er vi der alle kan vi bruge det hele, og dermed får alle der ønsker det en mulighed for at værre med.

© Aalborg Model Jernbane     www.abmj.dk